Sommerbryllup på Moltkes Palæ
Sommerbryllup på Moltkes Palæ for Caroline og Mathias med blomster, dekorationer og opsætninger af Karens bord.
Brudebuketten var holdt i grønne farver med strejf af hvid gennem Carolines ynglingsblomster Pæoner og solsikker. Solsikkerne var fundet i grøn for at matche buketten bedre. Knaphulsbuketten var holdt i grønne nuancer matchende brudebuket.
Til receptionen var der dekorationer af brudeslør, kallaer og sommerblomster til champagnetårn og ved kagebord.
På bordet bestod borddekorationerne af grønne og hvide hortensiaer i forskellige former, grønne stagelys og silkebånd også i grønne farver.
På velkomstskilte var placeret matchende blomsterdekorationer af brudeslør, amaranthus og kalla.