Karens Bord
Skovløbervangen 45
3500 Værløse

Når du handler i Karens Butik accepterer du automatisk nedenstående købsbetingelser.

Håndlavede produkter

Alle vores håndlavede produkter har hver deres lille unikke personlige charme. Det elsker vi. Det er ikke store forskelligheder, men du vil ikke kunne regne med at få fx fire helt ens tallerkener. Ligeledes vil det også kunne afvige en smule fra det billede, du har set af produktet i vores butik. Små afvigelser i produktets udseende vil derfor ikke blive betragtet som en reklamation. Vi afhenter, og udvælger selv nøje alle de produkter, vi sælger hos vores håndværkere og gør alt, hvad vi kan for at sammensætte dine produkter så de passer flot sammen. 

Vintagefund
Vi finder, og kvalitetssikrer, selv alle vores vintagefund. Returreglerne er de samme som på vores håndværksprodukter. Vi gør os meget umage med kun tage have vintagefund, der er i virkelig god stand. Dvs. at du kan forvente, at der ingen skår er, og kun forefindes et minimalt brugsspor på produktet.

Hvis der efter et køb skulle opstå spørgsmål skal du endelig ikke tøve med at skrive til os på hi@karensbord.dk

Levering
Alle pakker fra Karens vil blive leveret med DAO til din hoveddør indenfor 2-6 hverdage, med mindre dette ikke er muligt, eller det af DAO findes for usikkert. I disse tilfælde vil pakken blive leveret til den nærmeste DaoShop.

Al fragt koster 43 kr. 

Bliver en vare sendt retur til Karens Bord, fordi den ikke er blevet afhentet i pakkeshoppen, koster dette 100 kr. Dette beløb vil blive fratrukket det beløb, som vi automatisk tilbagefører, når en pakke bliver sent tilbage til Karens Bord. 

Personlig afhentning

Du kan også afhente dine produkter hos Karens Bord på vores kontor i København ml. 10-14. Sæt blot et hak i "Afhentning hos Karens Bord".

Betaling
Du kan betale med Visakort, Mastercard, ApplePay og MobilePay. Alle beløb indeholder 25% moms. Beløbet bliver først fratrukket din konto, når vi har afsendt dine varer.

Ved betaling i Karens Butik skal vi bruge oplysninger såsom din adresse, telefonnummer, mailadresse samt betalingsoplysninger. Oplysningerne bliver ikke gemt eller brugt til andet end forsendelse eller anden info om din ordre.

Reklamation

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Din reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Små afvigelser i udseendet på vores håndværksprodukter vil ikke blive betragtet som en fejl. Vintagefund med minimalt brugsspor på produktet vil heller ikke blive betragtet som en fejl/mangel. Du kan få repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af varen.

Du skal reklamere i rimelig tid efter, at du har opdaget manglen/fejlen.

Forbehold
Det er ikke muligt at gøre brug af flere rabatter end en i samme salg. 

Vi tager forbehold for eventuelle stavefejl eller fejl i de angivne priser, og vi forbeholder os samtidig ret til at ændre i priser uden forudgående samtykke. Der tages forbehold for usolgte varer.

Personlige oplysninger

Ingen personlig information givet til Karens Butik vil blive solgt, videregivet eller overdraget til tredje mand. Dine personlige oplysninger vil kun blive brugt til at gennemføre din handel og give så høj en service som muligt i forbindelse med håndteringen af din ordre.

Cookies

Vi bruger cookies på vores hjemmeside og webshop. Dette for løbende at kunne optimere brugervenligheden og kunderejsen.

For at kunne skabe statistikker over trafikken på siden identificere cookies din computer og tillader siden at huske dine indstillinger.

Returnering
Når du handler i Karens Butik accepterer du automatisk nedenstående returneringsvilkår. Vilkårene gælder alle produkter, der sælges i Karens Butik, med mindre noget særligt er beskrevet tydeligt ved varen.

Returnering af varer skal ske inden for 14 dage. De 14 dage tæller fra den dag du modtager dine varer. Hvis du har bestilt flere varer i en ordre med forskellige leveringstidspunkter, tæller de 14 dage fra den dag, du modtager den sidste vare. Vi giver både pengene retur eller bytter til anden vare, dog skal der kunne fremvises en original kvittering fra købet. Ønsker du at sende en vare retur skal du informere Karens Butik om det på hi@karensbord.dk

Køber betaler for fragten retur til Karens Butik. Returpakken skal være retur til Karens Butik inden for 30 dage efter købet og produkterne skal være i samme stand, som da de blev købt. Inden returnering skal retursedlen udfyldes og sendes med returpakken.

 

Varer der ønskes returneret kan sendes til:

Karens Bord 

Svanegade 13

1328 København K

 

Personlig aflevering af returvare

Du er også meget velkomme til at returnere din vare personligt til os på ovenstående adresse. Dette skal aftales via email på hi@karensbord.dk